| Kommenter: |
| Som I måske har læst på siden om mig findes der allerede én person her i verden, der er opkaldt efter mig. En folkeskole-vens lillebror som han besluttede skulle hedde Søren efter mig. På den tid synes jeg da det var meget sjovt, men det var ikke noget som jeg tænkte videre over... Senere har jeg så tænkt lidt mere over det og hvor stor en ære det egentlig er... Man opkalder jo da nok ikke sine børn efter folk som man ikke kan lide og på en måde lever navnet jo så også videre endnu en generation. Godt nok er mit navn et rimelig almindeligt et, men hey ham, der er opkaldt efter mig, vil i hvert fald vide hvem jeg var – præcis som jeg ved hvem Søren Lerby er, selv om jeg ikke kunne interessere mig mindre for fodbold :-P Anyway – nu kommer ansvaret så. Nu skal jeg passe på hvad jeg gør og hvis muligt endda gøre noget ekstraordinært. Jeg mener, der var da sikkert også nogle, der synes Hitler var sød som lille, men jeg håber ikke, at der var nogen, der opkaldte deres barn efter ham, for hvem har lyst til at være opkaldt efter en fyr som ham? Til gengæld kunne det være meget cool, hvis man var opkaldt efter ham, der kurerede AIDS eller skabte fred på jord? Nu er jeg jo ikke den store kemiker eller biolog, så jeg må jo hellere satse på det sidste :-P Og hvorfor tænker og skriver jeg så om dette nu? Jo, endnu en lille ny skulle nemlig have haft mit navn – "hende min mor passede som synes jeg kyssede godt"’s lillebror, men så blev det en pige :-S He he... Og det ville lige godt være for ondt! Så stort tillykke til lille Camilla :-D |