Kommenter: |
Har fundet ud af, at det åbenbart ikke kun er vores møbler, der er billigere i IKEA... Skulle hente et skab der og var lidt tørstig, så ville købe mig en sodavand... En ganske almindelig ½ l. Pepsi Max på plastflaske. For lige at tage IKEA først, så koster sådan én inkl. pant 10 kr. i automaten eller 10 kr. for et krus i bistroen og så er der gratis opfyldning... Og hvad tager de mon så i ILVA? 23!!! Så står man bare: "Jamen, jeg skulle kun have 1!" Helt seriøst - På min lokale Statoil kan man døgnet rundt få en 1½ l. til samme pris! Godt nok uden pant, men okay... Og hvad er så deres undskyldning denne gang? Er det fordi produktet er bedre kvalitet og holder længere? Næhh... Her er de i hvert fald helt ens! Er det så servicen? Tja, det kan være... Men kommer vel an på hvad man kalder service... Er det, at man skal vente 3 min. selv om der ikke er nogen i kø foran én, fordi der står 2 ekspedienter og snakker sammen bag kassen, mens de ikke engang ænser at se på mig? For i så fald JA! så er der sgu service... Jeg foretrækker dog IKEAs service så... |