Kommenter: |
Jeg synes ofte, at man hører, at Danmark skal overleve på kreativitet, nytænkning og teknologi, da vi ikke kan konkurrere på arbejdsløn. Derfor undrer det mig at "danske" firmaer stadig skal kopiere f.eks. logoer fra andre lande i stedet for bare at bruge den mindste smule fantasi og finde på noget nyt. Et af de første eksempler jeg kan komme på er sparekasserne, der i lang tid brugte et S med en cirkel over. Noget der, så vidt jeg er informeret, var direkte stjålet fra de tyske sparekasser. De sidste år har de danske dog følt behov for at differentiere sig fra hinanden og har således efterhånden alle fået nye logoer. Det der overraskede mig meget var så til gengæld en tur til Tyskland, hvor det viser sig at navnet COOP også dækker over et 110 år gammelt samarbejde mellem butikkerne Plaza og Sky. Det er der sådan set ikke noget i vejen med... Danske COOP skriver selv på deres hjemmeside, at navnet er brugt af mange firmaer verden over, men behøver logoerne være så skræmmende ens? Kan du f.eks. sige mig hvad er hvad?: Endnu mere tåbeligt bliver det, når man ser på deres begrundelse for at bruge det… På deres hjemmeside står der: "Ordet kendes på mange sprog, også på dansk: kooperativ. Ordet finder man også i de svenske og norske brugsforeninger KF, Kooperativa Förbundet, og NKL, Norges Kooperative Landsforening. "… Er det kun mig der hurtigt gennemskuer at alle 3 starter med K? Hvorfor pokker hedder det så ikke KOOP? |