Kommenter:
Ungdommen i dag har bestemt noget helt andet legetøj end, da jeg (for alvor) var barn… Spionudstyr er ikke længere kiksede briller med spejl i siderne, så man kan kigge bagud (hvor det eneste man ser er folk, der griner over de kiksede briller) – næh nej nu er det mono-directionelle mikrofoner, så man kan aflytte på lang afstand, natbriller med UV-lys og meget andet – alt sammen til omkring 100 kr. Og biler og fly med indbygget kamera - nogle endda lige til at styre med bevægelserne af sin Iphone.

Og Happy Meal legetøj er ikke længere blot små billige stykker plastiklegetøj med bevægelige dele, men derimod små billige stykker plastiklegetøj med bevægelige dele, lyde, lys og bevægelsessensorer… BEVÆGELSESSENSORER!!! Godt der ikke er aldersgrænser for, hvornår man må købe et Happy Meal :-D

Men min barndom har nu også haft sine fordele… Hvor er børnene, der løber rundt i skoven og leger soldater? Hvor mange leger rumskib i træerne i det grønne område i nærheden? Hvor er fantasien? Hvor er rollespillene med pinde og lignende uden, at man skal ud og investere i en masse udstyr, regelbøger og hvad ved jeg…

Og det kan godt være at computer-, bip-bip-, og konsol-spillene i min barndom havde dårligere grafik, men gameplayet holder den dag i dag, og det har nu også sin charme at have været med i teknologiens barndom…

Sådan har alles barndom nok sin charme og sine fordele… Og så behøver man jo heldigvis aldrig stoppe helt med at være et barn indeni.
Navn:
Email:
Skal din e-mail være synlig på siden?
Ja Nej
Kommentar:
Alle felter er påkrævet!