Index:

#1:
Hvor forsvinder det hvide hen, når sneen smelter?

For at forstå det skal vi først fastslå hvorfor sne er hvidt... Her skal vi have fat i de samme principper som spørgsmålet om hvorfor himmelen er blå. Ting har den farve som det lys, der bliver reflekteret af den. Tager man alt lyset i det synlige spektrum giver det sammen farven hvid. Grunden til at sne så netop har denne farve findes i et snefnugs form. Som vi nok alle ved er det en takket krystalstruktur og således også en masse luft. Når lyset rammer et sådan krystal vil noget af lyset blive reflekteret som af et spejl, mens andet vil passere igennem og blive afbøjet i alle mulige retninger, hvor det rammer næste snefnug som så reflekterer eller lader det passere og så videre og så videre... På den måde bliver stort set alt synligt lys sendt direkte tilbage ud af sneen igen, og sneen optræder derfor som hvid. Når vi nu ved dette skyldes den hvide farves forsvinden selvfølgelig, at når sneen smelter mister den også krystalstrukturen og bliver til vand som lyset passere direkte igennem, og man derfor ser farven af det underliggende i stedet. I en isterning kan man også ofte se fænomenet ved at revner og luftbobler gør midten af dem hvid ved at reflektere lyset.

Nogle steder kan sne også optræde i andre farver end hvid eks. kan sneen i alperne have et rødligt skær pga. sand fra Sahara, og der er også algetyper der kan farve sne i flere forskellige farver.

[Til index]

#2:
Hvordan virker kviksand?

Kviksand opstår, når modstanden mellem sandkort bliver mindsket, eksempelvis ved, at der er vand imellem dem. Når dette sker mindskes styrken, og sandet begynder at opfører sig som en flydende væske. Det kan eksempelvis være en underjordisk kilde, der presser vand op i sandet med en sådan kraft, at tyngdekraften ikke kan holde sandkornene sammen. Kviksand suger dig ikke ned, men er nærmere som en swimmingpool som du kan synke i. Lig en swimmingpool fyldt med vand er kviksands massefylde også større end et menneskes, og man kan således flyde ovenpå, hvis man slapper af. Det er derimod ikke en god ide at gå i panik og prøve på at kæmpe sig fri, for jo mere man bevæger sig jo længere synker man. Derfor er det heller ikke en god ide at forsøge at træde vande i kviksand! Lav i stedet langsomme bevægelser op mod en vandret position og spred eventuelt arme og ben ud til siden som ville du flyde i vand. Det meste kviksand er ikke engang så dybt, at man kan drukne i det (med mindre man falder i med hovedet først). Langt det meste er kun få centimeter dybt og går sjældent op til livet. Der skal nemlig et meget stort vandtryk fra bunden til for at kunne lave dybe områder af kviksand.

[Til index]

#3:
Hvad er symptomerne på kyssesyge?

Kyssesyge eller Mononukleose som det hedder forårsages af Epstein-Barr virus. Halvdelen af alle børn under 5 har haft det, men det opdages sjældent i denne aldersgruppe, da der ofte her slet ingen symptomerne er. Meget værre er det ved børn og unge i alderen 10-25. Her starter det oftest med influenzalignende symptomer men bliver så værre. Symptomerne er: Utilpashed, hovedpine, ondt i led og muskler, feber, hævelse og ømhed i hals og lymfeknuder, hvid belægning på mandlerne, dårlig ånde, kartoffeltale samt eventuelt mavepine og udslæt. Smitten kan konstateres ved hjælp af en blodprøve, og der er ingen kur. Således kan man kun behandle symptomerne eksempelvis ved at drikke noget varmt hvis man har ondt i halsen, bruge næsespray ved tilstoppet næse, sove med hovedet højt for at lette vejrtrækningen, drikke rigeligt og hvile samt eventuelt at tage noget smertestillende efter konsultation med lægen. Sygdommen er sjælden blandt personer over 25. Et udbrud varer normalt 2-4 uger, men kan forårsage træthed i flere måneder efter. I en måned efter sygdommen må man ikke drikke alkohol eller motionere og skal passe særligt på slag i maven, da milten kan være skrøbelig. Når man først har haft sygdommen er man immun og kan således ikke få den igen. Smitten sker gennem spyt, og det er deraf navnet kyssesyge kommer. Når man er smittet er der 30-50 dages inkubationstid før sygdommen går i udbrud. Sygdommen er ikke helt ufarlig og mulige komplikationer kan være: Tillukkede luftveje, lungebetændelse, bristet milt, meningitis, blodmangel og lignende.

[Til index]

#4:
Hvad er dyvelsdræk?

Dyvelsdræk er tørret harpiks udtrukket af den levende jordstængel, rodstok eller pælerod af skærmplanter af forskellig art. Planterne er hjemmehørende i Iran, Afghanistan og det nordlige Indien, og kan blive op til 3,5 meter høj. Det botanisk navn er: Ferula asafoetida, og det hører under familien: Umbelliferae. Koncentreret er det en stærkt ildelugtende og afførende substans og bør således kun bruges i meget begrænsede mængder. Det bruges i udenlandsk madlavning, hvor det er et stærkt krydderi med løgagtig smag og indgår i mange traditionelle krydderiblandinger og curry-pulvere. Det er også siden forhistorisk tid blevet brugt i alternativ behandling. Det er krampeløsende og stimulerende for blodkredsløbet, slimløsende og beroligende og bliver blandt andet brugt mod dysenteri. Krydderiet kan købes stødt til pulver, der sædvanligvis består af lige dele dyvelsdræk og hvedestivelse.

[Til index]

#5:
Hvordan virker et lysstofrør?

Et lysstofrør består af et glasrør med en elektrode i hver ende. Inde i glasrøret er der en lille smule kviksølv samt et undertryk af oftest argon. På indersiden af glasrøret er der en pulverbelægning af fosfor. Herunder er et eksempel på sammensætningen af dette pulver. Det kan dog være forskelligt fra producent til producent, og disse forskelle kan ændre farven på lyset en smule.

Når der sættes strøm på elektroderne vandrer elektroner fra den ene ende til den anden. Elektroner og ladede atomer kolliderer med kviksølvsgas, hvilket får elektroner i atomerne til at hoppe op i en højere bane. Når elektronerne falder tilbage til deres normale bane frigiver de lys (fotoner). På grund af elektronernes placering ved kviksølv frigives der mest ultraviolet lys, hvilket vi ikke kan se med det blotte øje, og det skal således omformes. Det er her fosfor-laget på indersiden af røret kommer ind i billedet. Når pulveret rammes af de ultraviolette fotonerne sker akkurat det samme igen. Elektroner springer op i en højere bane om atomerne, og når disse falder tilbage igen frigiver de lys, der denne gang er normalt synligt hvidt lys. Grunden til at lyset nu har en større bølgelængde er at noget af energien er gået tabt som varme.

[Til index]

#6:
Hvor gammel bliver en ræv?

Den maksimale levealder for ræve (f.eks. i fangeskab) er ligesom ved hunde omkring 10-12 år. Ude i naturen er levealderen dog kraftigt beskåret. Kun omkring 2% af alle ræve bliver over 5 år, og den højeste alder, der er observeret i Danmark er 9 år (det skal dog nævnes, at det jo er langt fra alle ræve, der aldersbestemmes). 40% af alle hvalpe dør indenfor de første 7 måneder oftest på grund af hunde eller kulde. Også jagt spiller kraftigt ind. Der skydes ca. 40'000 ræve årligt i Danmark og deraf er omkring 3/4 unge ræve på under 1 år, hvilket formentligt skyldes, at de er uøvede i at undgå jægere og er ude på fremmede områder, hvor de ikke kender til gemmesteder og lignende, for at finde sig et territorium. Frafaldet er således stort lige fra starten. Halvdelen af alle byræve dør i trafikken og af de overlevende har hver fjerde knoglebrud efter trafikulykker. Ræven er dog ikke truet her i landet, da den måde som menneskene har ændret landskabet på har gjort rævens jagt på føde nemmere, og den trives således.

[Til index]

#7:
Når man køber fedtfrie produkter er der ofte tilsat "modificeret stivelse". Hvad dækker dette over?

Stivelse, der er opbygget af glukose (druesukker), udvindes af planter (hovedsageligt hvede, majs, kartofler og majs) og bruges til at give produkter (alt lige fra dressing og leverpostej til maling) den rette konsistens. Den uforarbejdede stivelse, der forekommer i planter og dannes under fotosyntesen kan dog ikke bruges til særligt meget. Således skal stivelsen forbi en kemisk fabrik inden den tilsættes varer og ændres eller som man kalder det modificeres. Det er blandt andet på grund af denne nødvendige forarbejdning, at man gensplejser planterne og således prøver på at spare fabriksbesøget ved, at planten selv laver den rigtige form for stivelse. Følgende E-numre dækker over modificeret stivelse: E1400 - E1404, E1410 - E1414, E1420 - E1422, E1440, E1442, E1450 og E1451. Stivelsen kan blandt andet være modificeret på følgende måder: Dextrineret, syrebehandlet, alkalibehandlet, bleget, oxideret, acetyleret samt meget andet.

Grunden til, at man finder modificeret stivelse i f.eks. fedtfrie dressinger er, at man her erstatter olie med vand og således får en mere tyndtflydende konsistens, hvilket man modvirker med stivelsen.

[Til index]

#8:
Hvorfor er jordens indre flydende og varm, mens varmen kun er minimal ved overfladen?

Først og fremmest skal der lige slås fast, at jordens indre kerne slet ikke er flydende, men derimod en fast kugle hovedsagelig bestående af nikkel og jern med en diameter på 2'500 km. Dette er på trods af, at temperaturen derinde er 5'000ºC, hvilket er langt over smeltepunktet for metallerne, men på grund af det enorme tryk fra de overliggende lag forbliver metallerne altså faste. Det er derimod de midterste lag, der er flydende, nemlig:

Den ydre kerne (ca. 2'300 km. tyk og af metaller lignende den indre kerne)
Samt de 2 inderste lag af kappen, der hovedsageligt består af silicium og ilt:
Mesosfæren (som der vides meget lidt om og som er ca. 2'500 km. tyk) og
Astenosfæren (ca. 200-400 km. tyk og i halvflydende tilstand på grund af det høje tryk).

Varmen i jordens indre kommer fra flere forskellige kilder: For det første er der som tidligere nævnt det enorme pres fra de overliggende lag, der skaber varme ved kompressionen og som også holder på varmen. Dertil kommer friktionsvarmen fra de store massers bevægelse rundt om og gennem hinanden. Ydermere findes der uran og thorium i de indre lag, hvilket beviser, at planeten er skabt af en stjernes eksplosion, da de kun kan skabes der. Disse atomer er meget ustabile og afgiver højenergi-partikler og stråling, hvilket bliver til varme. Faktisk er ca. 99% af jordens masse over 1000°C. I Danmark stiger temperaturen ca. 30°C pr. km. man borer ned. Dette svinger dog og f.eks. i vulkanområder er stigningen i temperaturen meget større. Denne enorme energi er mere end 1 mia. gange større end al jordens olie og gas og ville kunne dække hele jordens energiforbrug i milliarder af år. Varmen udnyttes allerede i ca. 100 geotermiske anlæg rundt om i verden (disse må ikke forveksles med jordvarme-anlæg, der egentlig udnytter den varme solen afgiver til jorden og altså ikke jordens egen indre energi). Danmark har indtil videre kun 1 anlæg ved Thisted.

For til sidst at færdiggøre snakken om de forskellige lag som jeg indledte besvarelsen med, så hedder det sidste lag af kappen litosfæren. Den er op til 160 km. tyk, koldere end de andre lag og af fast klippe. Varmen fra de underliggende lag har fået den faste litosfære til at bryde op i de såkaldte tektoniske-plader, og det er dem, der bl.a. er skyld i jordskælv.

[Til index]

#9:
Hvorfor er det de farve med den korteste bølgelængde, der spredes i toppen af troposfæren?

Det er den violette og den blå farve, der spredes i toppen af troposfæren på grund af et fænomen, der egentlig hedder Tyndall-effekten (efter John Tyndall, den irske fysiker, der beskrev det for første gang i 1859). Fænomenet er dog bedre kendt som Rayleigh-spredning (opkaldt efter den britiske fysiker og nobelpris-modtager John William Strutt Rayleigh, som beskrev det mere detaljeret i en artikel i 1871). Endvidere bliver det også kaldt selektiv-spredning. Tyndall-effekten forekommer, fordi visse partikler er mere effektive til at sprede en bestemt bølgelængde af lys end andre. Således gælder det for tilpas små partikler som ilt og nitrogen, at mængden af spredt lys er lig lysets bølgelængde opløftet i 4 potens. Det vil sige, at blå lys med en bølgelængde på ca. 700 nm. spredes ca. 9½ gange mere end rødt lys med en bølgelængde på ca. 400 nm. ((700/400)^4 = 9,4). Derfor bliver himlen blå. Grunden til, at den ikke bliver violet, som egentlig har den korteste bølgelængde af alt synligt lys (ca. 720 nm.) har ikke noget at gøre med lyset, men derimod med vores egne øjne. Vore nethinde opfanger nemlig farverne rød, grøn og blå bedst, og det gør den blå farve i himmelen mere synlig end den violette.

[Til index]

#10:
Er det rigtig, at vandet i en håndvask snurrer rundt på en anden måde nord for ækvator end syd for ækvator når det løber ud?

Nej! Der findes godt nok en kraft kaldet Coriolis-kraften (opkaldt efter Caspard de Coriolis, der som den første beskrev den i 1835), som skyldes at jorden drejer. Fordi jorden drejer kan det nemlig se ud som om ting bevæger sig i en bestemt retning, mens det egentlig er jorden, som har flyttet sig under tingen. Denne kraft har stor indflydelse på f.eks.: Cykloner, lavtryk, havvand ved kysterne og lignende fænomener indenfor meteorologi, kosmisk stråling, oceanografi og ballistik, hvor ting alt efter om det er over eller under ækvator enten drejer med eller mod uret. Indvirkningen på disse ting skyldes, at det er store ting, der bevæger sig meget langsomt og varer længe, så jorden når at bevæge sig et stykke af betydning. Dette er dog ikke tilfældet ved vand, der i løbet af kort tid løber ud en håndvask eller et badekar. For det første er der ikke nok vand til, at det bliver påvirket af Coriolis-kraften og for det andet går det altså alt for hurtigt.

[Til index]

#11:
Hvad er en teleslynge?

Et teleslyngeanlæg er et system, der hjælper hørehæmmede til at høre ting klarere og uden så meget baggrundsstøj. Systemet kan bl.a. bruges i biografer og lignende og består af en teleslyngeforstærker og en teleslyngeledning. Forstærkeren tilsluttes lydkilden, og ledningen tilsluttes forstærkeren. Herefter lægges ledningen rundt i rummet, hvor lyden skal kunne opfanges. Ordet slynge kommer af, at ledningen ofte lægges i en slynge (løkke) lang væggene i værelset. De fleste høreapparater har 2 instillinger: M (mikrofon) og T (telespole). Hvis høreapparatet står på M opfanges alle lyde i lokalet, mens man ved T kun modtager lydene fra teleslyngeanlægget, som overføres trådløst fra ledningen til høreapparatet, og altså lukker alle andre lyde ude. Hvis ens høreapparat ikke har T-indstillingen kan man med fordel bruge en telemodtager (hørestav) til aflytning af anlægget.

[Til index]

#12:
Hvad er fedtlever?

Fedtlever er en sygdom, der forekommer, når fedt oplagres i leveren. Leveren regulerer bl.a. kroppens fedtmængde og kan også virke som depot for fedtet som normale fedtceller. Fedtlever kan forekomme på grund af mange forskellige ting f.eks. stor alkoholindtagelse, sukkersyge og overvægt. Normalt har fedtlever ingen symtomer, men kan opdages ved blodprøver, vævsprøver eller ultralydsscanninger. Fedtlever er rimelig harmløs, men bør dog behandles ved f.eks. mindre alkoholforbrug eller vægttab.

[Til index]

#13:
Er aspartam kræftfremkaldende?

Nej! Ifølge en læge fra Kræftens Bekæmpelse, der efter henvendelse fra mig har spurgt Levnedsmiddelstyrelsens eksperter til råds skulle svaret være et klart nej. Det er dog sandt, at der for nogle år siden var rejst mistanke derom.

[Til index]

#14:
Hvorfor er den del af månen, der ikke bliver oplyst af solen, samme farve som himmelen, når den er synlig om dagen i stedet for bare at være sort som den normal er?

Som beskrever i #1 er himmelens farve bare det lys, der spredes i troposfæren. Derfor vil alt det, der ligger bag troposfæren, og som ikke lyser eller bliver ramt af lys have den samme farve som himmelen.

[Til index]

#15:
Hvorfor er himmelen blå?

Almindelig sollys består alt i alt af 7 farver, der har hver sin bølgelængde. Når lyset rammer en genstand absorberes nogle bølgelængder, mens andre reflekteres (vi opfatter det som om tingen har den/de farver den reflekterer). De blå og violette farver som himmelen har skyldes, at solens lys på vej ned gennem atmosfærens nederst 15 km. (troposfæren) rammer luftmolekyler, der spreder det blå og violette lys som derved bliver synligt og giver himlen sin farve. Grunden til at himmelen om aftenen kan være rød er, at den røde farve har større bølgelængde end de andre farver, og da solen er længere væk og lyset derved skal "gennem" flere luftmolekyler spredes alt det andet lys og der er kun den røde farve, der når ned til os og som vi så derfor ser himmelen som værende.

[Til index]

[Til top]

[Til kategorierne]