Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

Vitser - Børn & unge:

[61 punkter]

Herunder finder I mine vitser om "Børn & unge"!

Hvis I gerne vil tilbage til kategorisiden kan I trykke her, nederst på siden eller på tilbage i jeres browser!


Manden til sin 8-årige søn:
”Så, Peter nu kommer storken snart med en lille ny søster eller bror til dig…”
”Far altså, der er så mange smukke kvinder her i byen, og så går du i seng med storken?”

 

Mellem naboer:
”Jeg så en mand, som forsøgte at forføre din datter i aftes.”
”Nåh, lykkedes det for ham?”
”Nej.”
”Så var det ikke min datter…”

 

Den lille dreng:
”Far, hvor meget kan jeg få i lommepenge?”
”Du kan få 50 kr. om ugen.”
”50 kr. om ugen? Det er jo en fornærmelse.”
”Ja, men så kan du få 50 kr. om måneden, så behøver du ikke at blive fornærmet så ofte…”

 

Der var andagt og højtlæsning fra Bibelen:
”Og de tog deres harper med og hængte dem ude i træerne…”
Da lød det fra lille Ole:
”Tænk, at de behandlede deres koner så dårligt dengang…”

 

Han lyttede til sin søsters sangøvelser og sagde:
"Jeg ville ønske du kun sang julesange."
"Hvorfor dog det?"
"Jo, for så slap jeg da for at høre på dig mere end en gang om året."

 

Mellem unge:
"Hver måned sender jeg min far en check med et stort beløb på."
"Det er da pænt af dig. Hvad gør han med den?"
"Skriver den under og sender den tilbage til mig..."

 

Hun kiggede ned i barnevognen:
"Nej, sikke da en sød lille pige. Hvad hedder hun?"
"Det ved vi ikke. Vi kan ikke forstå hvad hun siger..."

 

"Hvorfor græder din lillesøster hele tiden?"
"Hun er ved at få tænder."
"Jamen, vil hun da ikke have dem?"

 

18 årige Rikke, der lige har fået kørekort sidder ved siden af sin far i bilen:
"Far, hvorfor lader du ikke mig køre? Jeg er da gammel nok."
"Ja, men det er bilen ikke."

 

Lille Per kom ind til købmanden og spurgte efter nogle fuglefrø.
"Jamen Lille Per, du har da ingen fugl!"
"Det er jo også derfor jeg vil så en!"

 

2 nyfødte børn lå på fødeafdelingen.
"Jeg er en dreng, hvad er du?", sagde den første.
"Det ved jeg ikke. Kan du ikke vise mig hvordan man kan se det?", svarede den anden.
"Sagtens!", sagde den førset og løftede sin dyne, "Se selv...Blå strømper!"

 

"Mor, ved du hvor lang en tube tandpasta er?"
"Nej."
"2 gange rundt om sofaen og 1 gang rundt om stuebordet..."

 

Faderen havde taget sin søn med i parken og sad på en bænk og slappede af.
"Far må jeg side på dit skød?"
"Ja, selvfølgelig. Men hvorfor vil du ikke hellere side ved siden af mig på bænken?"
"Fordi den er nymalet!"

 

En mand kommer ind i en boghandel og spørger:
"Har i en bog om børneopdragelse?"
"Nej, den er desværre udsolgt."
"Fint, så skal jeg have en om selvbeherskelse!"

 

Lille Ole til sin far:
"Se far! Sikke en flot rose!"
"Det er ikke en rose søn, det er en rhododendron!"
"Far, hvordan staves det?"
"Øhhhhh. Du har ret. Det er en rose..."

 

Hørt i børnehaveklassen:
"Vi har en meget farlig fugl derhjemme!"
"Nåh! Hvad er det for en?"
"En ond dulat!"

 

"Far, hvad er et vidunderbarn?"
"Det er et barn på din alder, der ikke stiller så mange spørgsmål!"

 

Den lille pige var ude at gå tur med sin lille hund i den lille landsby.
Ved gadekæret møder hun præsten, som siger:
"Næh, goddag min lille pige. Hvad hedder du?"
"Jeg hedder Rose", svarer den lille pige.
"Orv, det var vel nok et sødt navn.", siger præsten, "Hvordan har du dog fået det?"
"Jo.", svarer pigen, "Da min mor havde mig i sin mave lå hun i haven og slikkede sol. Pludselig blæste et rosenblad op på hendes mave og derfor hedder jeg Rose."
"Åh, hvor var det dog en sød historie.", svarede præsten, "Men hvad hedder den lille hund så"?
"Den hedder Øffer", svarede pigen.
"NÅ!?", sagde præsten, "Det var dog et sært navn. Hvorfor hedder den det?"
"Det er fordi den godt kan lide at KNEPPE GRISE!", svarede den lille pige…

 

"Far, i nat drømte jeg, at du gav mig 100 kr."
"Nåh, jamen siden du har været så sød på det sidste kan du få lov til at beholde dem!"

 

"Nu skal du i seng, Per. Ikke mere fjernsyn! Gå ind og bed din aftenbøn!"
"Jamen mor, hvad tror du Vorherre vil sige, når jeg forstyrrer ham i sådan en god fodboldkamp?"

 

"Lille Lise, hvorfor ligger du din bamse i fryseren."
"Jeg vil hellere have en isbjørn!"

 

"Far, er sindssyge arveligt?"
"Ja, man kan få det af sine børn..."

 

Hørt mellem drenge:
"Min kat griner når Brøndby taber."
"Hvad gør den så når de vinder?"
"Det ved jeg ikke. Jeg har kun haft den i to år."

 

Lille Ole på 8 år var blevet håbløst forelsket i sin lærerinde, så da det ringede ud blev lille Ole siddende og kiggede forelsket op på hende.
Lærerinden spurgte lille Ole om der var noget galt siden han ikke styrtede ud sammen med alle de andre.
"Det er fordi jeg er så enormt forelsket i dig." sagde lille Ole.
"Nå,", sagde lærerinden så, "men hvad nu hvis jeg ikke kan lide små børn."
"Jah, så må vi jo passe på.", sagde lille Ole.

 

Lille Lis kommer hjem fra skole og falder over dørtrinet.
Storebror kommer ud og spørger:
"Hvorfor græder du ikke?"
"Jeg troede ikke der var nogen hjemme!"

 

"Vil du gifte dig med mig, når vi bliver voksne, Marianne?", spurgte seksårige Jens sin jævnaldrende veninde.
"Det kan jeg desværre ikke, for hjemme hos os gifter man sig altid med en fra familien. Min far er gift med min mor og min onkel er gift med min tante, og sådan er det hele vejen igennem."

 

Det var en mørk efterårsaften. Hvor det tordnede og lynede udenfor, og lille Lars skulle lægges i seng.
"Mor, mor, må jeg ikke godt komme ind i sengen til dig og ligge?"
"Nej Lars, der ligger far jo allerede."
En lille pause..... og så lyder det rigtig fortørnet:
"Den store tøsedreng!!"

 

"Du må ikke kysse mig mormor.", sagde lille Peter.
"Hvorfor ikke?"
"Nej, for far siger, at din tunge er skarp som et barberblad..."

 

"Peter dog! Du klipper jo i den flotte tegning, lille Sofie lige har lavet!"
"Jamen mor, jeg klipper jo på den anden side af papiret!"

 

I operaen:
"Mor, hvorfor truer manden kvinden med den pind?"
"Han truer hende ikke. Han dirigerer."
"Jamen, hvorfor skriger hun så sådan?"

 

"Du er ikke gammel nok til at gå i sådan en udfordrende kjole", sagde moderen til sin teenage-datter.
"Hvis du havde gået med sådan en kjole, da du var ung, mor, så havde jeg været gammel nok i dag", svarede datteren.

 

"Far, jeg vil gerne giftes med farmor."
"Hør her, knægt. Du kan da ikke gifte dig med min mor!"
"Hvorfor ikke? Du har da giftet dig med min!"

 

Efter fodboldkampen har alle tilskuerne travlt med at komme ud af stadionet.
Søren klatrer over muren, men en vagt ser ham og siger:
"Vær venlig at gå ud samme vej som du kom ind!"
Søren:
"Det gør jeg jo også!"

 

Kørelæren:
"Sæt venligst farten ned!"
Eleven:
"Jamen, jeg køre da kun 60, og der står på skiltet at man må køre 80!"
"Ja, men ikke på FORTOVET!!!"

 

Per og Søren sidder og praler om deres fædre.
Per:
"Kender du Himalaya-bjergene?"
Søren:
"Ja."
Per:
"Det er min far, der har bygget dem!"
Søren:
"Nåh, men kender du så det døde hav?"
Per:
"Ja."
Søren:
"Det er da bare min far, der har slået det ihjel!"

 

Ole:
"Se mor, den helikopter der står stille i luften!"
Moderen:
"Nåh, den er nok bare løbet tør for benzin..."

 

Lille Sune kom hjem meget beskidt.
Faderen var ret gal og sagde:
"Sune du er en gris. Ved du hvad en gris er?"
"Ja.", svarede Sune hurtigt, "En gris er en søn af et stort svin!"

 

Moderen råber til Kim ude på badeværelset:
"Hvad laver du?"
"Jeg vasker hår.", svarer han.
"Jamen, du bruger jo ikke vand."
"Det behøves ikke. Der står på flasken, at det er til tørt hår!"

 

Lillebroderen spørger sin storebror:
"Hvad er en flagspætte?"
Storebroderen:
"En eller anden skør fisk."
Lillebroderen:
"Jamen, der står her, at den hopper fra gren til gren."
Storebroderen:
"Der kan du se hvor skør den er!"

 

Mellem børn:
"Sikke et sejt badeværelse, I har."
"Ja, men pas på badevægten!"
"Hvorfor det?"
"Jeg ved det ikke, men min mor skriger hver gang hun stiller sig på den."

 

En lille pige syntes, at det var sjovt at slå kolbøtter på et tæppestativ i gården, og moderen havde gang på gang sagt til hende, at det måtte hun ikke for så kunne drengene se hendes underbukser.
Men pigen fortsatte og en dag moderen så det råbte hun om pigen kunne huske hvad hun havde sagt.
"Jamen, mor jeg har taget underbukserne af så drengene ikke kan se dem!", råbte pigen tilbage.

 

Julemanden i stormagasinet til den lille pige:
"Og hvad ønsker du dig så i julegave lille ven?"
"Vil det sige, at du ikke har fået mit brev?"

 

Den lille pige:
"Mor, mor! Jeg har fået mormor til at lade være med at bide negle!"
"Hvordan har du dog gjort det?"
"Jeg har gemt hendes gebis!"

 

Moster Betty:
"Hvad tegner du, lille Ole?"
Lille Ole:
"Jeg tegner Vorherre!"
Moster Betty:
"Jamen, ingen ved jo, hvordan han ser ud."
Lille Ole:
"Nå, men så får de det altså at vide nu!"

 

Lille Peter går til violinspil.
En dag, da han kom hen i klassen, åbnede han som sædvanligt sin violinkasse.
Men i dag lå der en maskinpistol i kassen.
"Åh nej!", sagde han, "Nu står far nede i banken og truer dem med en violin"

 

Lille Peter gik på danseskole.
Inden han skulle af sted en eftermiddag, sagde hans mor:
"Nu husker du Peter, at sige noget pænt til pigerne du danser med når du følger dem på plads!"
Peter dansede med en sød pige og fulgte hende på plads uden at sige et ord.
Pludselig kom han i tanke om det hans mor havde sagt. Han skyndte sig tilbage til hende og sagde:
"Karen, du sveder ikke nær så meget som andre tykke piger, jeg har danset med!"

 

Moderen til sin søn, der havde været i kirke som en del af hans konfirmationsforberedelse:
"Opførte du dig pænt i kirken i dag?"
Sønnen:
"Ja! Der var endda nogen, der rakte mig en tallerken fuld af penge, men jeg sagde pænt nej tak!"

 

Børnehave-pædagogen fik med utroligt besvær trukket støvlerne på lille Svend:
"Nå, hvor er dine vanter så?"
"Nede i støvlerne!"

 

Lille Trine på 5 år ville vide hvordan hendes lillebror blev født:
Moderen:
"Først kom hovedet, så maven, og til sidst benene.
Lille Trine:
"Skal man så selv samle ham?"

 

En far og hans lille søn står og kigger på gardervagten ved Marselisborg Slot, da sønnen pludselig spørger:
"Hvad står de her for?"
"De skal passe på dronningen.", svarer faderen.
"Har hun da tænkt sig at stikke af?"

 

Regnen styrter ned udenfor, så faderen har bestemt sig for at læse lidt sammen med sin søn.
Han skal lære hvad dyrene siger:
"Hvad siger koen?"
"Muuh!"
"Fint, hvad siger hunden?"
"Vov!"
"Dygtigt, og hvad siger frøen så?"
"Welcome to The Muppet Show!"

 

Tryllekunstneren havde bedt en lille dreng fra publikum om at hjælpe ham på scenen.
"Vi har da ikke set hinanden før, vel lille ven?"
"Nej, far!"

 

Den søvnige far til sin søn:
"Hvorfor vækker du mig nu, lille Anders?"
Anders:
"Du har jo sagt, at jeg ikke må larme, når du sover!"

 

Lille Ole:
"Mor! Er det rigtigt, at de store fisk spiser de mindre fisk?"
Moderen:
"Ja, min søn."
Lille Ole:
"Spiser de så også sardiner?"
Moderen:
"Ja, da!"
Lille Ole:
"Jamen mor! Hvordan får de så dåserne op?"

 

Faderen er kommet for sent op om morgenen og har travlt, men alt går galt. Hans lille datter vil gerne hjælpe, så hun råber til ham:
"Far, nu kommer jeg med dine sko, og jeg har bundet dem for dig..."

 

"Hvorfor kastede du 2 snebolde efter damen?"
"Jeg ramte ikke med den første!"

 

Lille Pia er lige begyndt i skolen.
En dag spørger hendes onkel:
"Nå, Pia. Er I så begyndt at spise af kundskabens træ?"
"Næ! Vi skal selv have madpakke med!"

 

Drengen viser sin mor et blankt stykke papir og siger:
"Se mor. Jeg har tegnet en tegning. Jeg kalder den ko spiser græs."
Moderen:
"Jamen, hvor er græsset så?"
"Det har koen da spist."
"Jamen, hvor er så koen?"
"Den gik, da der ikke var mere græs."

 

Der var to brødre, den ene var 9 år og den anden var 3 år.
De to brødre gik ind i en stor butik. De kom hen til tamponerne og tog en pakke af dem. Så gik de hen til kassedamen for at betale.
Kassedamen:
"Hvad skal I med dem?"
Drengene:
"?"
Kassedamen:
"Er det til jeres mor?"
Drengene:
"?"
Kassedamen:
"Er det så til jeres søster?"
Drengen:
"Nej, vi har ingen søster, men det er til min lillebror på 3 år."
Kassedamen:
"Hvad skal han med dem?"
Drengen:
"På fjernsynet siger de, at man med tamponerne kan både cykle og svømme, og han kan ingen af delene...!"

 

Lille Brian kom grædende hjem fra svømmehallen.
"Hvorfor kommer du allerede?", spurgte hans mor.
"Jeg kom til at tisse i vandet"
"Det er da ikke noget at græde for, nu går jeg ned og taler med bademesteren"
Moderen får fat i bademesteren.
"Hvorfor er Brian sendt hjem for at tisse i vandet? Det er der da så mange, der kommer til?"
"Joh, fru Jensen, det er rigtig nok, men fortalte Brian også, at han gjorde det fra ti-meter-vippen?"

 

Peter står og kigger på guldfisk og siger:
"Far syn´s, det er fjollet, at jeg vil købe guldfisk! Han si´r, at jeg hellere sku' spare op til noget stort! Hva' koster en elefant?"

 


[Til top]

[Til kategorierne]

soran.dk v. 5.55
© 1999-2024
812.358 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License