Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

Index:

#1: Hvad betyder prosit?
#2: Hvad symboliserer den sort/hvide ansigtsmaling satanister maler i hovedet, og hvad er navnet på satanisternes stjernesymbol?
#3: Min computer går i stå, når den når til "Vent, mens computeren lukkes" og går aldrig videre til "Du kan nu slukke computeren". Hvad er der galt?
#4: Hvordan får jeg browseren til at vise, hvad der er galt på eks. ASP-sider i stedet for bare "Siden kan ikke vises"?
#5: Jeg kan ikke se vedhæftede filer i mine e-mail i Outlook Express. Hvordan kommer jeg til det?
#6: Hvordan kan man tage et screenshot af en film?
#7: Hvorfor har indiske kvinder en rød prik i panden?
#8: Hvad står DVD for?
#9: Hvordan får man Windows til at spørge om man vil af internettet, når man lukker sine internet-programmer, efter at have slået det fra?


#1:
Hvad betyder prosit?

Prosit kommer af det latinske ord proesse eller prodesse og betyder "gid at det må gavne". Det er en sammensætning af ordene pro / prod, der betyder "for" eller "til fordel" og esse, der betyder "at være". Det er også fra det samme latinske ord og med samme betydning, når tyskerne siger prost, når de skåler!

Sidst opdateret: 30/6-04.

[Til index]

 

#2:
Hvad symboliserer den sort/hvide ansigtsmaling satanister maler i hovedet, og hvad er navnet på satanisternes stjernesymbol?

Den sort/hvide ansigtsmaling kaldet "corpse-paint" har faktisk ikke direkte noget med satanister at gøre, men derimod med black- og death-metal-musik. Band indenfor denne genre har brugt dette som en del af deres sceneshows, og da de også bruger mange sataniske symboler er det fejlagtigt blevet opfattet som en del af satanismen. At der så kan være satanister, der også er til metal-musik, og derfor bruger corpse-paint, gør bare denne opfattelse endnu sværere at afskaffe.

Den 5-takkede stjerne har navn efter det latinske ord for 5 altså "penta" (også kendt fra det 5-sidede forsvarsministerium i USA - "Pentagon"). Symbolet kaldes et pentagram, pentacle eller pentangle. Ved satanister vender stjernen på hovedet altså med en tak nedad og to opad. Symbolet er dog også blevet brugt i opvendt form af mange andre lige fra kristne til wicca-tilbedere (hekse). Grunden til dets popularitet blandt mange forskellige religioner er, at 5 er et specielt tal: Vi har 5 fingre på hver hånd, 5 tæer på hver fod, 5 sanser og hvis en person står med udstrakte arme og ben giver det også en 5 takket figur. Desuden er der 5 elementer, hvis man tæller ånden med, og det siges, at Jesus havde 5 sår, da han døde. Desuden udelte Jesus 5 brød til 5 tusind mennesker. Den første sammenhæng mellem pentagrammet og ondskab findes først i det 19. århundrede, da Alphonse Louis Constant, også kendt som Eliphas Levi Zahed, brugte det til at illustrere et geddehoved.

Sidst opdateret: 23/4-04.

[Til index]

 

#3:
Min computer går i stå, når den når til "Vent, mens computeren lukkes" og går aldrig videre til "Du kan nu slukke computeren". Hvad er der galt?

I langt de fleste tilfælde sker dette, hvis du har Windows 98 SE2. Det skyldes en fejl i Windows og kan hurtigt klares ved at opdatere Windows eller hente patchen, der fikser det. Jeg vil dog klart anbefale at opdatere Windows, der også bør gøres ofte af sikkerhedshensyn også selv om du ikke har denne fejl!

Sidst opdateret: 5/2-04.

[Til index]

 

#4:
Hvordan får jeg browseren til at vise, hvad der er galt på eks. ASP-sider i stedet for bare "Siden kan ikke vises"?

I Internet Explorer går du ind under Funktioner - > Internetindstillinger. Vælg fanebladet Avanceret. I bunden af første punkt (Gennemsyn) fjerner du fluebenet ved "Vis meddelelser om uskadelige HTTP-fejl" og trykker ok. Så skulle den være i orden!

Sidst opdateret: 5/2-04.

[Til index]

 

#5:
Jeg kan ikke se vedhæftede filer i mine e-mail i Outlook Express. Hvordan kommer jeg til det?

Åben Outlook Express. Gå ind i Funktioner -> Indstillinger. Vælg fanebladet Sikkerhed. Fjern fluebenet ved "Tillad ikke, at vedhæftede filer, der muligvis kan indeholde virus, gemmes eller åbnes". Så skulle den være klaret, men pas så også ekstra på med hvad du åbner og åben kun ting, hvor du kender afsenderen. Selv her skal du dog også passe på på grund af de virus, der videresender sig selv!

Sidst opdateret: 21/1-04.

[Til index]

 

#6:
Hvordan kan man tage et screenshot af en film?

Åben en film (en hvilken som helst anden end den du vil tage screenshot af). Sæt den på pause efter at have spillet nogle sekunder og lad den være. Åben nu den du vil lave et screenshot af i et andet afspilningsprogram, og du kan nu tage et screenshot af det som normalt ved at bruge Print Screen. Dette skyldes, at når der afspilles film bruges det, der hedder en overlay surface (som ikke kan tages screenshot af), men da kun et program kan bruge den af gangen bruger den anden film den ikke og problemet er løst!

Sidst opdateret: 21/1-04.

[Til index]

 

#7:
Hvorfor har indiske kvinder en rød prik i panden?

Den røde prik kaldes en bindi (af bindu, der betyder prik eller punkt på sanskrit), kumkum eller tilak. Den består traditionelt af en blanding af kviksølv og svovl (det såkaldte cinnoberrødt). Kviksølv indgår i blandingen, da det tidligere af hindu-alkymister blev anset for at være Shivas sæd, mens svovl er det kvindelige element. Bindien forbindes med frugtbarhed og ægteskab, og enker må ikke bære den for at symbolisere sorg over tabet af deres ægtemand. Den forbindes med Shivas kone Parvati og symboliserer kvindelig energi og beskyttelse af ægteskabet. Den har formentlig rødder i veda-religionen som ariske stammer medbragte, da de invaderede Nordindien for 3500 år siden. I det ariske samfund skulle brudgommen nemlig placere en plet af sit blod i brudens pande. I dag findes der dog flere forskellige farver og former for bindi, der symboliserer tilhørsforhold til forskellige guder. Mænd kan også bruge dem.

Sidst opdateret: 12/9-03.

[Til index]

 

#8:
Hvad står DVD for?

DVD er et data-lagrings-medie udviklet i samarbejde mellem Sony og Philips i 1994-95. I dag styres DVD formatet af DVD Forum, der er en sammenslutning af en række organisationer og producenter, der har hovedsæde i Tokyo. DVDen minder om CDen, men kan indeholde mere data, blandt andet fordi det ligger i flere lag og i tyndere riller. Tilbage til selve spørgsmålet, så står DVD i dag for Digital Versatile Disc (alsidig digital disk). Tidligere skulle V'et have stået for Video, men da DVDer i dag bruges til meget mere end video er navnet nu altså officielt Digital Versatile Disc.

Sidst opdateret: 7/5-02.

[Til index]

 

#9:
Hvordan får man Windows til at spørge om man vil af internettet, når man lukker sine internet-programmer, efter at have slået det fra?

Højreklik på "Internet Explorer"-iconet på "Skrivebordet", vælg "Egenskaber". Vælg fanebladet "Forbindelser", enkeltklik på den forbindelse du vil indstille for (skal det gælde flere må du gøre det for hver enkelt) og tryk på "Indstillinger...". Tryk på knappen "Avanceret" nær bunden. I det lille nye vindue sætter du flueben i den nederste firkant ud for "Afbryd forbindelsen, når den ikke længere er nødvendig". Klik "Ok" indtil du er ude igen.

Sidst opdateret: 10/1-01.

[Til index]

 


[Til top]

[Til kategorierne]

soran.dk v. 5.55
© 1999-2024
812.341 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License