Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

En masse meningsløs sludder, der er kommet ud af mit hoved, når tankerne får lov til at løbe frit... Adgang på egen risiko!!! Jeg valgte ordet rambling, der er engelsk, fordi jeg ikke synes der er et ord på dansk, der beskriver det jeg gør godt nok...

[ 75 indlæg på 15 sider ]

[ Forrige side ]1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [ Næste side ]

1 mod 100... Alt mod Søren :-S 21-07-2007 03:14:19
For lige over 2 måneder siden så jeg på TV3, at showet "1 mod 100" søgte deltagere, så jeg udfyldte et skema og tog til optagelsesprøve, der helt basalt bestod i en paratviden test.

Så gik eksamensræset i gang, og jeg glemte så småt alt om det indtil et ukendt nummer ringede til mig for anden gang, og det var en venlig kvindestemme, der sagde, at de meget gerne ville have mig med som paneldeltager (ja ja, ikke så godt som hoveddeltager, da de jo kan stoppe, når de vil, men så vidt jeg lige har set er det da en paneldeltager, der har vundet mest indtil nu).

Og var jeg interesseret? Ja, det tror jeg da nok jeg var! "Men hvornår er optagelserne så?" "D. 28." "På torsdag?" "Ja..." "Så kan jeg desværre ikke..." For det er selvfølgelig lige mit held, at det ligger på samme dag som min sidste eksamen :-S Hun var dog meget venlig og ville høre hvornår på dagen det så var, men da vores eksamenstidspunkter ikke er ret præcise og sådan basalt er 9-16 kunne der ikke gøres noget, for når man så skulle til København bagefter ville de jo være færdige inden jeg nåede frem.

Et par dage efter modtog jeg så et brev fra Vestre Landsret, at jeg skulle til samtale om et job - igen d. 28. :-S Men denne gang prioriterede jeg jobbet højere og sprang fra eksamen, så jeg tager den næste semester. Og fik jeg så i det mindste jobbet? Nope... Og man kunne ikke engang lære noget af det, da de ikke kunne komme med nogen kritik. Vi havde været nogle stykker, der var lige kvalificerede og så måtte de jo træffe et valg (jeg tror måske lidt, at det spillede ind, at jeg ikke har så lang tids læsning tilbage, så de "snart" skulle finde en erstatning igen).

Men hvad kan man så lære af denne historie? Ud over, at jeg er drøn uheldig, at min prioriteringsrækkefølge lige nu er:

1.) Studierelevant job
2.) Eksamen
3.) Chancen for 1'980'000 kr. i gevinst ved "1 mod 100"
Kommenter -

IKEA / ILVA 17-03-2007 22:49:02
Har fundet ud af, at det åbenbart ikke kun er vores møbler, der er billigere i IKEA... Skulle hente et skab der og var lidt tørstig, så ville købe mig en sodavand... En ganske almindelig ½ l. Pepsi Max på plastflaske.

For lige at tage IKEA først, så koster sådan én inkl. pant 10 kr. i automaten eller 10 kr. for et krus i bistroen og så er der gratis opfyldning...

Og hvad tager de mon så i ILVA?

23!!!

Så står man bare: "Jamen, jeg skulle kun have 1!"

Helt seriøst - På min lokale Statoil kan man døgnet rundt få en 1½ l. til samme pris! Godt nok uden pant, men okay...

Og hvad er så deres undskyldning denne gang? Er det fordi produktet er bedre kvalitet og holder længere? Næhh... Her er de i hvert fald helt ens! Er det så servicen? Tja, det kan være... Men kommer vel an på hvad man kalder service... Er det, at man skal vente 3 min. selv om der ikke er nogen i kø foran én, fordi der står 2 ekspedienter og snakker sammen bag kassen, mens de ikke engang ænser at se på mig? For i så fald JA! så er der sgu service... Jeg foretrækker dog IKEAs service så...
Kommenter -

En tand for meget... 09-02-2007 01:35:50
Så har jeg sørme mistet en tand. En visdomstand tilmed (og hvorfor kalder man dem egentlig noget, der lyder så positivt, når det ved mange kun er noget, der giver problemer). Er dog den eneste af mine, der gør det, da den voksede vandret, mens alle andre kommer fint ud. Tandlægerne har længe været ude efter den med deres "Den skal også ud på et tidspunkt" som jeg altid slog hen med et "Ja... men ikke nu!" Min nye tandlæge fik mig dog overtalt med sin logik og i tirsdags røg den så...

Og med det samme man nævnede, at man skal have en fjernet overfor andre er det utroligt, hvor mange skrækhistorier om flere ugers utrolig smerte og stykker af kæben, der skal opereres ud, og sting herfra og til helvede man skal ligge øre til.

Efter 1 time og 4 sting må jeg dog afvise alle disse påstande, da jeg faktisk ikke har mærket noget af betydning til det, så har I visdomstænder (og en tandlæge så dygtig som min) har I altså intet at frygte!
Kommenter -

Vi er alle nøgne for Vorherre! 08-02-2007 00:30:16
For nyligt fik jeg at vide, at man som hovedregel, ved de fleste bedemænd, bliver begravet uden undertøj, og dette førte så til en mindre diskussion med 2 kollegaer hvori det altovervejende synspunkt var, at gud sikkert var bedøvende ligeglad med hvordan man var klædt på, når man kom derop.

Det fik mig dog også til at tænke på, at så vidt jeg husker, var det, der fik os smidt ud af paradis til at begynde med, jo faktisk, at vi spiste af kundskabens træ og derved opdagede, at vi var nøgne og dækkede os til. Så gud må egentlig foretrække os splitter ragende nøgne (og det tror jeg bestemt ikke, at der er noget creapy i). Så det kan være, at bedemændene blot har indset dette, men tror, at det at tage skridtet fuldt ud vil skabe for meget røre? Tror det ikke...

Og helt overordnet tror jeg også mere, at tøjet er for dem, der er efterladt end for gud eller afdøde selv, og de tjekker jo næppe indenunder, men føler de en tryghed ved at vide, at deres nære har undertøj på, så skal de da have lov til det!
Kommenter -

Diare? 23-01-2007 03:54:10
"Diare kommer altid på det forkerte tidspunkt" -Imodium reklame.

Hvornår er egentlig det rigtige tidspunkt for diare?
Kommenter -

[ Forrige side ]1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [ Næste side ]
soran.dk v. 5.55
© 1999-2024
742.766 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License