Vidensbase
Sekundært
Referencer
FAQ

En masse meningsløs sludder, der er kommet ud af mit hoved, når tankerne får lov til at løbe frit... Adgang på egen risiko!!! Jeg valgte ordet rambling, der er engelsk, fordi jeg ikke synes der er et ord på dansk, der beskriver det jeg gør godt nok...

[ 75 indlæg på 15 sider ]

[ Forrige side ]1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [ Næste side ]

Lige til SPAM-mappen? 22-03-2011 15:14:25
Er det kun mig, der synes, at webshoppen Stayhard.dk har valgt et navn, der minder mere om nogle af de mange SPAM-meddelelser, man kan få på en dag, end om modetøj?
Kommenter -

Reklame fail 22-03-2011 14:59:04
Jeg synes, at det er fantastisk, at Spar Nord har fået lavet en reklame, hvor det stærke mærke Shell fremgår så prominent, at jeg nu har snakket med flere, der tror det er en reklame for det istedet :-)

Shell all the way...
Kommenter -

At være barn (igen) 21-03-2011 23:52:41
Ungdommen i dag har bestemt noget helt andet legetøj end, da jeg (for alvor) var barn… Spionudstyr er ikke længere kiksede briller med spejl i siderne, så man kan kigge bagud (hvor det eneste man ser er folk, der griner over de kiksede briller) – næh nej nu er det mono-directionelle mikrofoner, så man kan aflytte på lang afstand, natbriller med UV-lys og meget andet – alt sammen til omkring 100 kr. Og biler og fly med indbygget kamera - nogle endda lige til at styre med bevægelserne af sin Iphone.

Og Happy Meal legetøj er ikke længere blot små billige stykker plastiklegetøj med bevægelige dele, men derimod små billige stykker plastiklegetøj med bevægelige dele, lyde, lys og bevægelsessensorer… BEVÆGELSESSENSORER!!! Godt der ikke er aldersgrænser for, hvornår man må købe et Happy Meal :-D

Men min barndom har nu også haft sine fordele… Hvor er børnene, der løber rundt i skoven og leger soldater? Hvor mange leger rumskib i træerne i det grønne område i nærheden? Hvor er fantasien? Hvor er rollespillene med pinde og lignende uden, at man skal ud og investere i en masse udstyr, regelbøger og hvad ved jeg…

Og det kan godt være at computer-, bip-bip-, og konsol-spillene i min barndom havde dårligere grafik, men gameplayet holder den dag i dag, og det har nu også sin charme at have været med i teknologiens barndom…

Sådan har alles barndom nok sin charme og sine fordele… Og så behøver man jo heldigvis aldrig stoppe helt med at være et barn indeni.
Kommenter -

Nettet kan meget... 16-11-2010 01:08:59
Nu har borger.dk gjort det lettere at dø... Jubii! Eller noget...

Watch and learn…
Kommenter -

Hvis skyld er det egentlig? 06-08-2010 03:47:10
Mandag d. 2. august kl.: 19:30 kørte regionalnyhederne på TV2 Østjylland et indslag om stigningen i biltyverier. Men desværre som værten sagde: "i mange tilfælde er det bilejernes egen skyld mener politiet" og speakeren gentog "mange af bilejerne er faktisk selv skyld i tyvenes besøg".

Disse udsagn er jeg fuldstændig uenige i! Ja, det kan godt være, at chancen for at blive udsat for biltyveri er større, når der sidder en GPS synlig i forruden, men ikke desto mindre kræver det stadig, at der er nogen, der bevidst træffer den beslutning at gøre noget ulovligt - at man har en GPS er ikke en invitation til at smadre ruden.

Jeg mindes om diskussionen, om kvinder selv indbyder til at blive chikaneret eller værre ved at påklæde sig vovet, men der er vel næppe nogen i dag, der vil sige, at det kan være kvindernes egen skyld? Eller skal vi til at anbefale burka i stedet for at forbyde den?

Og hvornår begynder reporterne mon at mene, at det også er husejernes egen skyld, at der er indbrud, hvis ikke de fjerner alt af værdi fra huset inden de tager hjemmefra?

Ja, du skal fjerne dine ting af værdi fra vinduerne både i hus og bil, hvis du vil mindske risikoen for indbrud, men det kan aldrig - ALDRIG - være din skyld, at en anden vælger at træde på den forkerte side af loven!
Kommenter -

[ Forrige side ]1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 [ Næste side ]
soran.dk v. 5.55
© 1999-2024
817.628 besøgende
siden 19/3-99.
Sidst opdateret: 26/1-2016.

Creative Commons License